Game Design Document
Game design document, forkortet gdd, er et dokument, der beskriver den vigtigste information om et computer spil. GDD kan både fungere som et styredokument under produktionen og et aftale-dokument med en kunde.
Dokumentet er på samme måde som "projektbeskrivelsen" et dynamisk dokument, og det ændrer sig sandsynligvis igennem hele projektet.
Her er de punkter vi har valgt i bør have med (flere er selvfølgelig tilladt):
- Spilbeskrivelse og koncept: En overordnet beskrivelse af spillets tema, genre, målgruppe og eventuelle unikke salgsargumenter.
- Spillets mål og målsætninger: Hvad spilleren skal opnå, både overordnet og på forskellige niveauer eller stadier af spillet.
- Spillets mekanikker og regler: Beskrivelse af hvordan spillet fungerer, inklusive interaktioner, karakteregenskaber, kampsystemer, osv.
- Historie og karakterer: Hvis spillet har en historie, beskrivelse af baggrundshistorien, karakterernes motivationer og eventuelle narrative fortællingsmetoder.
- Leveldesign: Detaljer om forskellige levels, deres formål, layout, objekter, fjender eller udfordringer, og hvordan de passer ind i spillets progression.
- Brugergrænseflade (UI/UX): Beskrivelse af, hvordan brugeren interagerer med spillets grænseflade, herunder menuer, heads-up displays (HUD), feedbacksystemer osv.
- Grafik og lyd: Beskrivelse af den visuelle stil, kunstneriske retningslinjer, lydeffekter, baggrundsmusik og stemmeskuespil.
- Teknologi og platform: Specifikationer af de teknologier, spillet udvikles på, samt hvilke platforme spillet er designet til at fungere på (f.eks. PC, konsol, mobil).
Det er tydeligt at gdd i mange tilfælde vil have overlap med projektbeskrivelsen. Hvis man ikke gider skrive alt to gange kan man henvise til gdd.
Materiale om computerspil og gdd
Systime har en god grundbog i computerspils-teori:
bogen computerspil - systime
Der er flere artikler på nettet om gdd, her en der beskriver hvordan man kan anvende gdd på en mere moderne måde:
https://www.innovecsgames.com/blog/game-design-document/
Her en lille præsentation af nogen af de vigtigste emner inden for computerspil-teori, som i bør være bevidste om:
oversigt over vigtigste computerspils-teori